Vandposten
Styret underboring
I sidste nummer af Vandposten bragte vi en artikel om, hvordan Hadsund Vandværk har udskiftet gamle vandledninger uden opgravning. Denne gang skal vi se på, hvordan Kjellerup Vandværk har etableret en ny vandledning uden at foretage opgravning. Ganske enkelt ved at bore et hul gennem jorden og trække en vandledning gennem hullet.
 |
I Kjellerup er man i gang med byggemodning af et nyt boligområde i byens nordlige udkant. Husene kommer til at ligge meget naturskønt med udsigt mod syd ud over ådalen.
Naturens herligheder skal nok blive værdsat af de fremtidige beboere, men for vandværket er det knap så herligt. Det er nemlig nødvendigt at krydse en å og et engområde for at få fremført en 160 millimeter vandforsyningsledning til det nye boligområde. Kjellerup vandværk valgte derfor at lade en entreprenør udføre arbejdet med den teknik, der hedder styret underboring, oplyser Frands Lauritzen, der er driftsleder på vandværket. Arbejdets omfang Arbejdets udførelse Boremaskinen køres ud af lastbilen og placeres med den rigtige hældning og retning ved starthullet. Boremaskinen kan rotere boret og trykke det fremad. Boret består af hule borestænger, som i stort antal ses på maskinen overfor operatøren. Borestængerne samles med gevindsamlinger, efterhånden som boret føres frem. Hele processen styres af operatøren, der sidder på boremaskinen. |
 |
| Hvordan styres retningen? Borehovedet indeholder avanceret elektronik, som sender signal om dybde, retning og temperatur mv. til en modtager, som bæres af en person, der går i nærheden af borehovedet. Modtageren sender signalerne videre til et display på boremaskinen, så operatøren også kan se, hvordan forholdene er omkring borehovedet. Personen, der går med modtageren over borehovedet, giver via radiokontakt løbende operatøren besked på, hvornår og hvor meget retning eller dybde skal ændres. |
||||
|
Boret kan både rotere og presses fremad. Når retningen skal ændres, presses boret fremad uden rotation. Det medfører på grund af den skråtstillede plade på borets spids, at retningen ændres. For at køle og smøre borehoved og borestang under boringen ledes der en blanding af vand og betonit gennem den hule borestang frem til nogle huller i borehovedet, hvor det strømmer ud i borehullet. |
 |
 |
||
Arbejdets udførelse
Inden borearbejdet igangsættes, svejses en PE-ledning sammen. Enden af denne ledning skal befinde sig dér, hvor boringen skal afsluttes.
Når boret er nået frem til bestemmelsesstedet, afmonteres borehovedet, og det erstattes af et fræsehoved med en udvendig diameter, der er lidt større end PE-ledningen. PE-ledningen forsynes med en trækfast afslutningsprop, som fastgøres på fræseren med en drejelig kobling, så fræseren kan rotere uden, at røret samtidig drejes med rundt. Nu begynder tilbagetrækning af borestang og PE-ledning. Under tilbagetrækningen roterer borestang og fræser, og der pumpes boremudder ud gennem huller i fræseren. Fræseren udvider borehullet, og boremudderet opblandes med det løsborede materiale og fungerer dermed som smørelse. Efter et par timer er røret trukket igennem til boremaskine, og vandværket kan fortsætte med at tilslutte ledningen i begge ender.
 |
Tilbagetrækningen tager et par timer, og det gør selve boringen også. Inklusiv opstilling og afrigning er hele opgaven således klaret på en enkelt arbejdsdag.
Hvor langt og hvor dybt kan man bore? |
|
 |
Ovenpå oplevelsen spurgte jeg entreprenøren om, hvor langt man kan bore og med hvor stor diameter. Han kunne oplyse, at med det grej, han råder over, kan der udføres boringer med en længde på op til 700 meter. Og den største diameter er 900 mm. Den største dybde er 20 meter.
Af særlige opgaver, som entreprenøren har løst, nævnte han boringer under Randers Fjord og Limfjorden ved Agger Tange. Jeg tror derfor, at de fleste vandværkers behov kan dækkes både hvad længde og dimension angår. |
