Beskrivelse
Nedenstående ses en beskrivelse af styret underføringsmetode:
Den metode vi kan anbefale, er at anlægge PE-ledninger ved brug af vort styrbare boreudstyr, Vermeer boreteknik. Metoden foregår på den måde, at vi fremborer en tynd borestang og laver et hul med en diameter på ca. 9 cm.
Den nøjagtige placering af denne boring, som vi kalder pilotboring, registreres ved punkter på overfladen, og dybder til de enkelte punkter registreres i en borerapport, som afleveres efter arbejdets udførelse.
Boringerne kan anlægges i buer horisontal og vertikalt plan, og kendte forhindringer kan derfor passeres uden risiko. En af de mest hastig voksende opgravningsfri underføringsmetoder er den styrede teknik. I denne teknikkens tidsalder er det meget relevant, at bruge de muligheder som dette giver, og netop her er vor metode i forreste række.
|
 |
Metoden er i al sin enkelthed, at man med en såkaldt pilotboring borer en tynd jernstang frem og denne stangs placering kan man minutiøst følge både horisontalt og vertikalt og disse koordinater registreres i en udfærdiget logbog, der efterfølgende kan kombineres med en nærmere udmålt tracé fra fx. landmåler el. lign.
|
Ikke nok med at man under hele fremboringen af pilothullet eksakt kender nævnte data, men det unikke måle/søgesystem anvendes selvfølgelig også til selve styringen af boringen - heraf navnet - og man kan således styre uden om, under, eller over kendte forhindringer, som således typisk kan passeres med de normale krævede sikkerhedsafstande, og boringer kan sågar lægges med ensidigt fald på mellem 0 og 10 promille.
| Man kan sige, at den eneste begrænsning ved denne metode er, at borestængerne har en bøjningsradius afhængig af de valgte mulige 6 maskinstørrelser, men omvendt kan ingen af de andre på markedet værende metoder jo heller ikke lave "knækpunkter", så reelt er der ingen begrænsninger.
|
 |
|